To ikoner i Dansk Rock står igen sammen.

Legendariske Søren Berlev og hans nye band Berlev’s Rock’n’Roll Hotel indspiller i disse dage hos Flemming Rasmussen i hans ligeså legendariske Sweet Silence Studios. Da Sweet Silence i sin tid åbnede 7. april 1976 var Gasolin, det første orkester til at indspille i studiet. Nu er studiet, efter en årrække at have holdt til i Helsingør, flyttet tilbage til København og hvem er det første band til at indspille der, det er såmænd Søren Berlev med hans nye band Berlev’s Rock’n’ Roll Hotel. Ringen er sluttet!