I 1990 netop hjemvendt fra en tur og ophold downunder fik jeg en spændende opgave. Poul Hansen havde erhvervet sig de mekaniske rettigheder til John Mogensens repertoire og katalog med det formål at relancere John. Jeg kompilerede ud fra kassettebånd og sammensatte track liste og gennemlyttede det ved at splejse kassettebånd til jeg havde den rigtige compilation. Lidt nemmere i dag med den digitale udvikling.
Anyway, album blev sat sammen og gamle 1/4” bånd blev bagt og og remastered af Lene Reidel i Sweet Silence og så skulle resten på plads. DR havde ikke mange filmoptagelser i arkivet, så det var lidt forfra mht. billedmateriale og TV reklame. På det tidspunkt var TV2 netop startet op med TV2 Reklame og John Mogensen ’Der er noget galt i Danmark’ var rent faktisk den første danske musikudgivelse som blev TV annonceret på TV2 Reklame.
For at kunne lave en TV reklame og et album cover med gennemslagskraft kræves en indsats fra de bedste. Idémand og kunstner Søren A. Olsen (mand over bord) og fotograf Marc Fluri stod for den del. Model med passende krop Charles Henningsen blev kaldt ind og foto var i skabet og Søren A. havde noget at arbejde med, hvilket han løste til perfektion.
Kampagne og relancering blev en succes, John Mogensens sange og indspilninger beviste deres bæredygtighed ligesom de og han gør den dag i dag, senest eksemplificeret ved Ole Bornedals film ’Så længe jeg lever’.
Kurt Andreasen, som var konsulent på projektet dengang, har nu lanceret en foredragsrække hvor han kommer rundt om John Mogensen og hans karriere. Næste foredrag er på Gilleleje Bibliotek 17. september.
Holdet dengang og credits John Mogensen ’Der er noget galt i Danmark’
Product Management og compilering: Michael Quvang
Mastering: Lene Reidel, Sweet Silence Studios
Konsulent: Kurt Andreasen, Media Management
Artwork og TV Reklame: Mand over Bord, Søren A. Olsen
Fotograf: Marc Fluri
Model: Charles Henningsen
Bagmand: Poul Hansen, PH Distribution
Forlag: John Rasmussen, Kleinerts Musikforlag > senere Wilhelm Hansen
Pladeselskab: Flap Musik > senere Kick Music
Medsammensvorne: Ruth Mogensen og Klubben til John Mogensens minde ved Rock Ib og Ole Dreyer.