The Y Men

I 2016 beslutter Lars Alsing (8000C, Lars Muhl) og Steen Dongo (Rox, Mek Pek) at starte et musikalsk samarbejde efter et par hyggelige dage i sommerhus med banjo og akustisk guitar i selskab med Johnny Cash og Dylan. Det er 2 musik opfattelser der mødes omkring den samme idé og fundamentet for The Y Men var grundlagt.

I starten indspillede de 2 med 1 mikrofon og kun akustisk, som man kan høre på de første sange der udkom. Senere kom flere musikere til: Eddi Jarl, Peter Vuust, m.fl. indtil den endelige besætning med Lampe, Wagner og Olesen var på plads. The Y Men udgav i efteråret 2018 albummet “The Wednesday Night Sessions vol. 1”, som er en opsamling af de sange der løbende var udgivet. Ligeledes kommer “vol. 2” i 2022. 

Tvetydigheden i navnet med “Y” er til dels, at Alsing og Dongo kommer fra hvert sit sted i musikken og til dels “why” – altså læs teksterne, som ofte kan læses og forstås på flere måder … “synger han om kæresten, der er ved at forlade ham eller er det tingenes tilstand, som det handler om?”


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*