Ny single fra Rewa ‘Standing at the Station’

Dansk jazz sangerinde tjekker ind – Rewa har meldt sin ankomst!

Rewa har fundet hjem. Hjem til sine musikalske rødder og sit musikalske ståsted. Musikken har altid været omdrejningspunktet og det rum hvor Rewa har følt sig bedst hjemme. Spektret har været bredt, men jazz og blues har været gennemgående og dominerende som de genrer der har passet bedst ind i Rewa’s musikalske univers og sangskrivning. Rewa udtaler: ”Igennem årene som jazzsangerinde har jeg fundet min stemme og mit udtryk, men det er først i de sidste år, jeg har fundet mit ståsted i min egen musik.”

Ventetiden har været det værd, et album er i støbeskeen og første single ’Standing at the Station’ havde officiel release fredag den 19. november. Der er referencer til og inspiration hentet fra sangerinder som Eva Cassidy, Norah Jones, Diana Krall, Billie Holiday og Hanne Boel. Rewa uddyber: ”Jazzen vil altid være en del af mig, jeg bruger den som inspiration og indgang til min musik og sangskrivning, som bygger på de følelser jazz genren vækker i mig.” 

Resultatet er et musikalsk udtryk, som med udgangspunkt i jazz læner sig op ad blues, soul, folk med tanke på den gode melodi og tekst leveret i en blå tone.

Bag Rewa i indspilnings studiet og ved live optrædender står et hold kompetente musikere, som spiller håndholdt, autentisk og i den vintage stil Rewa foretrækker. Der graves dybt i musikkens rødder og musikerne har fundet de ”gamle” retro instrumenter frem som kontrabas, Hammond orgel, jazz guitar og live indspillede trommer. 

Tag godt i mod Rewa og hendes hold af dygtige musikere. Som Rewa afsluttende siger: ”Jeg håber min musik kan sprede glæde og varme, som solen der skinner på en kold forårsmorgen”.

Standing at the the Station er gennem Play MPE serviceret til radio og øvrige medier i alle nordiske lande, samt til segmenter som Jazz radio i USA og Australien , globale musik bloggere (jazz) samt til Music Supervisors & licensing.

Tjek den ud på din streaming tjeneste eller køb den hos Itunes, Amazon eller andre steder hvor den er tilgænglig.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*