Frede Fup ‘Sådan er det’

Med over 40 år på bagen er bandet Frede Fup stadig aktive. Bandet blev startet i 1979 og huserede i 80’erne på de første Grønne Koncerter 83-84-85 og optrådte på stort set alle danske festivaler og spillesteder. I de følgende 30 år blev landevejene kørt tynde, og flere albums blev udsendt.

I 2022 blev albummet ”Intelligæns” udgivet, endda på Fredes 75 års fødselsdag den 28. juni. Resultatet er blevet et album med en kommentar til de bedrevidende og uforsonlige typer, der får alt for meget tid og plads i verden i dag. ’Sådan er det’ er netop sådan en kommentar… til dem der er smarte i en fart og til fare for andre mennesker.

”Intelligæns” er det 10. album fra Frede Fup.

Frede Fup består i dag af: Frede Norbrink: Vokal, Birgitte Bjørn: Guitar, Klaus Agerschou: Keyboards, Flemming Muus Tranberg: Bas                                
Mitch Fischermann: Trommer
Thomas Offer Andersen: Lydmand / tekniker
SÅDAN ER DET

Lige rundt om hjørnet står en cykel uden hjul
Så man ka’ ikke rigtig sige at det kører
Til gengæld er der nogen med sømmet i bund
Der er ude at køre med de skøre

Nogle sejler rundt lige nord for København
I en rigtig dejlig lækker Jaguar
Mens andre lever livet eller hvad det nu er
I en centerpub-bodega-bar

Sådan er det – sådan er det

Der er mange stærke mænd der kører BMW
Med deres meget kønne silikoner
De mødes med de andre på et hyggeligt sted
Som vi andre kalder tankstationer

Sådan er det – sådan er det

Lige rundt om hjørnet står der én der venter på
At der kommer en der kommer med en bajer
Imens så er der en der kører alt for stærkt
Men hva’ fanden han gør jo bare som han plejer

Sådan er det – sådan er det

Facebook


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*